Rådighedsbeløb ved huskøb

Hvad er rådighedsbeløbet?

Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage på din konto, efter du har betalt alle faste udgifter. Faste udgifter dækker f.eks. husleje, afbetalinger på lån, vand, varme, el, transport, forsikringer osv. Rådighedsbeløbet er så det beløb, du har tilbage til at bruge på mad, husholdning, tøj, ferie og deslige – variable udgifter ville nogle også kalde det.

Det er vigtigt at kende sit rådighedsbeløb af flere årsager. Rådighedsbeløbet kan bruges til at give et peg, om din økonomi er sund eller usund. Rådighedsbeløbet kan også bruges som et værktøj til at styre din økonomi, så du opnår balance i den.

Og sidst men ikke mindst er det vigtigt, at du kender dit rådighedsbeløb, fordi banken vil bruge beløbet til at vurdere, hvorvidt du er egnet til at optage lån hos dem. Hvis man vælger at gøre brug af vores Køberrådgivning vil det også være det første skridt vi tager inden vi går videre i jagten på drømmeboligen.

Hvor stort skal mit rådighedsbeløb være?

Finanstilsynet giver følgende vejledning om rådighedsbeløb:

- Minimum 5.000 kr./md. for enlige
- Minimum 8.500 kr./md. for samlevende par
- Minimum +2.500 kr./md. per hjemmeboende barn

Disse tal er kun vejledende tommelfingerregler. Det anbefalede rådighedsbeløb svinger, alt efter hvilken bank du henvender dig til, samt hvor i landet du bor. Geografiske forskelle har indflydelse på forbrugsmønstrene, og mange banker vil højst sandsynligt anbefale dig et højere rådighedsbeløb, hvis du bor i en af de større danske byer.

Med det sagt vil det anbefalede rådighedsbeløb til en kommende boligejer ikke være meget anderledes, end hvis der var tale om en lejer af en lejebolig. Boligudgiften hører under posten med de faste udgifter, og det bliver alment antaget, at boligejere såvel som lejlighedslejere har nogenlunde samme forbrug, når der er tale om variable udgifter.

Når du vil låne penge til huskøb i banken, er det en rigtig god idé, at du kender dit rådighedsbeløb, og at du samtidig kan (be)vise, hvordan du har fordelt forløbet over de sidste par måneder. Derfor kan du med fordel tage de sidste måneders lønsedler og kontoudskrifter med til samtalen.

Denne information vil banken bruge til at vurdere din økonomiske fortid og fremtid, herunder hvad du fremover kommer til at leve for, og om dette tal er realistisk i forhold til din livskvalitet og tilbagebetalingsevne.

Hvor meget luft du har i økonomien, vil også have indflydelse på, hvor stort dit eventuelle boliglån vil blive.

Ønsker du at energiforbedre din nuværende eller kommende bolig? Så bør du undersøge muligheden for at optage et grønt boliglån.

Gældsfaktor - endnu et vigtigt nøgletal

Når banken skal vurdere om du er i stand til at låne til et kommende boligkøb, så bruger bankerne gældsfaktoren som et vigtigt nøgletal til at vurdere din samlede økonomi sammen med bl.a. dit rådighedsbeløb. Gældsfaktoren er med til at definere hvilket lån du kan få lov til at optage, da du bliver begrænset i dit valg hvis du har en gældsfaktor på over 4 gange din husstandsindkomst samtidig med en belåningsgrad på over 60 procent af boligens værdi.

Du skal altså have en gældsfaktor mellem 0 til 3,5 for at have en lav til middel gældsfaktor hvor du har større valgfrihed i hvilket lån du kan optage.

‍Hvordan regner man sin gældsfaktor?

‍Din gældsfaktor udregnes ved at tage din samlet gæld og din husstands samlede indtægt og holder dem op mod hinanden.

Udregningen ser således ud: 4.000.000 (samlet gæld) / 1.000.000 (samlet indtægt) = 4 i gældsfaktor.