Rådighedsbeløb ved huskøb

Førstegangskøber

Hvad er et rådighedsbeløb? Og hvorfor er det vigtigt?

Først og fremmest så må vi redegøre for, hvad et rådighedsbeløb er. Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage på din konto, efter du har betalt alle dine faste udgifter. Faste udgifter dækker eksempelvis din husleje, afbetalinger på lån, vand, varme, el, transport, forsikringer osv. Rådighedsbeløbet er så det beløb, du har tilbage til at bruge på mad, husholdning, tøj, ferie og deslige – variable udgifter ville nogle også kalde det.

Det er vigtigt at kende sit rådighedsbeløb af flere årsager. Rådighedsbeløbet kan bruges til at give et peg om, hvorvidt din økonomi er sund eller usund. Rådighedsbeløbet kan også bruges som et værktøj til at styre din økonomi, så du opnår balance i den.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at du kender dit rådighedsbeløb, idet banken vil bruge beløbet til at vurdere, hvorvidt du er egnet til at optage lån hos dem. Hvis man vælger at gøre brug af vores Køberrådgivning vil det også være det første skridt vi tager inden vi går videre i jagten på drømmeboligen.

Udfyld formularen nedenfor og lad os hjælpe dig med din boligdrøm:

Førstegangskøber

Hvor stort skal mit rådighedsbeløb være?

Det er som nævnt vigtigt, at man har styr på sit rådighedsbeløb ved huskøb. Men hvor stort skal ens rådighedsbeløb være?

Generelt anbefales det, at man har en disponibel indkomst på mindst 10-15% af bruttoindkomsten. Det vil sige, at man efter faste udgifter som boliglån, forsikring, mad og andre faste udgifter er betalt, bør have mindst 10-15% af bruttoindkomsten tilbage hver måned til uforudsete udgifter eller til at spare op.

Finanstilsynet giver følgende vejledning om rådighedsbeløb i 2023:

Minimum 7.010 kr./md. for enlige
Minimum 7.010 + 4.880 kr./md. for samlevende par
Per hjemmeboende barn;
- 0-2 år: 1.910 kr.
- 2-7 år: 2.460 kr.
- 7-18 år: 3.530 kr.

Disse tal er kun vejledende tommelfingerregler.

Det anbefalede rådighedsbeløb svinger alt efter hvilken bank, du henvender dig til, samt hvor i landet du bor. Geografiske forskelle har indflydelse på forbrugsmønstrene, og mange banker vil højst sandsynligt anbefale dig et højere rådighedsbeløb, hvis du bor i en af de større danske byer.

Med det sagt vil det anbefalede rådighedsbeløb til en kommende boligejer ikke være meget anderledes, end hvis der var tale om en lejer af en lejebolig. Boligudgiften hører under posten med de faste udgifter, og det bliver alment antaget, at boligejere såvel som lejlighedslejere har nogenlunde samme forbrug, når der er tale om variable udgifter.

Når du vil låne penge til huskøb i banken, er det en rigtig god idé, at du kender dit rådighedsbeløb, og at du samtidig kan (be)vise, hvordan du har fordelt forløbet over de sidste par måneder. Derfor kan du med fordel tage de sidste måneders lønsedler og kontoudskrifter med til samtalen.

Denne information vil banken bruge til at vurdere din økonomiske fortid og fremtid, herunder hvad du fremover kommer til at leve for, og om dette tal er realistisk i forhold til din livskvalitet og tilbagebetalingsevne.

Hvor meget luft du har i økonomien, vil også have indflydelse på, hvor stort dit eventuelle boliglån vil blive.

Ønsker du at energiforbedre din nuværende eller kommende bolig? Så bør du undersøge muligheden for at optage et grønt boliglån.

Sådan kan du forbedre dit rådighedsbeløb

Der findes flere måder, hvorpå du kan forbedre dit rådighedsbeløb. Først og fremmest kan du starte med at sænke dine faste udgifter så meget som muligt. Det kan du eksempelvis gøre ved at finde billigere alternativer til forsikringer, abonnementer og lignende.

Man kan også overveje at refinansiere lån eller samle flere lån i ét, hvis det kan give en lavere rente og dermed mindre udgifter hver måned.

Det er også en god idé at have et budget og holde styr på sine udgifter hver måned. På den måde kan man hurtigt opdage, hvor der er mulighed for at skære ned, og man kan samtidig holde styr på sit rådighedsbeløb og undgå at bruge for mange penge.

Gældsfaktor - endnu et vigtigt nøgletal

Gældsfaktoren er en vigtig faktor at overveje, når man køber et hus. Gældsfaktoren angiver, hvor stor en del af ens indkomst, der går til at afdrage på gælden. Det er vigtigt at have en sund økonomi, når man køber et hus, og gældsfaktoren spiller en stor rolle i denne sammenhæng.

Når banken skal vurdere om du er i stand til at låne til et kommende boligkøb, så bruger bankerne nemlig gældsfaktoren som et vigtigt nøgletal til at vurdere din samlede økonomi sammen med bl.a. dit rådighedsbeløb.

Gældsfaktoren er en vigtig faktor, når det kommer til at definere, hvilket lån du kan få lov til at optage. Din gældsfaktor er et udtryk for, hvor stor en andel af din husstandsindkomst, der går til afdrag på dine lån. Jo højere gældsfaktor du har, desto mindre vil du have til rådighed til at betale af på lånet hver måned, og dermed bliver du også begrænset i dit valg af lån.

Hvis din gældsfaktor er over 4 gange din husstandsindkomst, samtidig med at belåningsgraden er over 60 procent af boligens værdi, kan det være svært at få godkendt et lån til dit huskøb. Det ideelle er derfor at have en gældsfaktor mellem 0 og 3,5, hvilket anses for at være en lav til middel gældsfaktor, der giver dig større valgfrihed i forhold til hvilket lån, du kan optage.

Et eksempel på dette kan være, hvis du og din partner sammen har en årlig husstandsindkomst på 600.000 kr. For at have en sund og stabil økonomi, bør I ikke have en samlet gæld på mere end 2,1 millioner kroner (3,5 gange husstandsindkomsten). Hvis I har en samlet gæld på mere end 2,1 millioner kroner, vil jeres gældsfaktor være højere end 3,5, og I vil have mindre valgfrihed i forhold til, hvilke lån I kan optage, når I skal købe en bolig.

Det er dog vigtigt at huske på, at dette blot er et eksempel, og at jeres individuelle økonomiske situation kan variere og påvirke jeres gældsfaktor.

‍Hvordan regner man sin gældsfaktor?

‍Din gældsfaktor udregnes ved at tage din samlede gæld og din husstands samlede indtægt og holde dem op mod hinanden. Gælden inkluderer alle lån og kreditter, du måtte have, såsom boliglån, billån, forbrugslån og kreditkortgæld.

Udregningen ser således ud: 4.000.000 (samlet gæld) / 1.000.000 (samlet indtægt) = 4 i gældsfaktor.

Gældssanering i forhold til dit rådighedsbeløb

Gældssanering er en proces, hvor en person med alvorlige økonomiske problemer kan ansøge om at få nedbragt eller helt slettet sin gæld. Gældssaneringen er en juridisk proces, som gennemføres af skifteretten, og som kan vare op til 7 år.

Under gældssaneringen skal personen overholde strenge krav til budgetstyring og afbetaling af gælden. Hvis personen overholder kravene, kan restgælden efter de 7 år blive slettet, så personen kan starte på en frisk og uden den store gældsbyrde.

Det er dog en lang og krævende proces, og det er vigtigt at få professionel rådgivning, inden man går i gang med at ansøge om gældssanering.