1. Forside
  2. /
  3. Køberguides
  4. /
  5. Boligskat i 2025: Ejendomsskat og ejendomsværdiskat

Boligskat i 2025: Ejendomsskat og ejendomsværdiskat

Som boligejer betaler du to slags boligskat: ejendomsskat (grundskyld) til kommunen og ejendomsværdiskat til staten. I 2025 er boligskatterne blevet omlagt efter boligskattereformen fra 2024, hvilket har medført nye satser og regler. Her får du et overblik over de gældende satser, reformens betydning, kommunale ændringer samt rabatter og vurderinger – forklaret i et klart sprog og med eksempler, så du som boligejer forstår din skat.

Ejendomsskat (grundskyld) – satser og kommunale forskelle i 2025 

Ejendomsskat – også kaldet grundskyld – er en skat, der bliver opkrævet af danske kommuner. Boligskatten her vedrører kun den jord, ejendommen er placeret på, og ikke ejendommen i sig selv. Kommunerne bruger denne skat som indtægtskilde til at finansiere lokale offentlige tjenester og infrastruktur. Ejendomsværdiskatten, derimod, er en skat, som boligejere betaler af deres ejendomsværdi – til staten. 

Sådan beregnes ejendomsskat 

Ejendomsskat (også kaldet grundskyld) er den skat, du betaler til din kommune af værdien af din grund. Hver kommune fastsætter sin grundskyldspromille inden for lovens rammer. Efter de nye ejendomsvurderinger er mange kommuner gået markant ned i promille for at tilpasse skatten til de højere vurderinger. I 2025 varierer grundskyldspromillen typisk fra omkring 3‰ til 18‰ alt efter kommune. For eksempel er grundskyldspromillen i Frederiksberg Kommune kun 3,10‰ – landets laveste – mens den i Varde Kommune er 17,70‰, som er blandt de højeste. I Københavns Kommune er promillen fx 5,10‰ i 2025, hvilket placerer København i den lave ende. Grundskylden beregnes på baggrund af grundværdien (jordens værdi) minus et generelt fradrag på 20% (mere om det nedenfor). Grundskylden betales nu via Skattestyrelsen sammen med ejendomsværdiskatten – det vil sige, den fremgår af din skattekonto og årsopgørelse ligesom andre skatter. Det er nyt fra 2024, at grundskylden opkræves centralt; det er stadig en kommunal skat, men du får ikke længere separate ejendomsskattebilleter fra kommunen.

Eksempel: Din grund er vurderet til 1.000.000 kr. i 2025. Beskatningsgrundlaget er 80% af dette (grundværdien minus 20%), dvs. 800.000 kr. Hvis din kommune (fx København) har en grundskyldspromille på ca. 5‰, vil din årlige ejendomsskat være omkring 4.000 kr. (5 ‰ af 800.000 kr.). I en kommune med højere promille, fx 16 ‰, vil skatten for samme grundlag være 12.800 kr. om året.

De enkelte kommuner kan justere promillen hvert år. I forbindelse med de nye vurderinger har kommunerne generelt sænket promillerne kraftigt for at undgå skattestigninger. I 2025 ligger promillerne som nævnt i et relativt lavt spænd (typisk 3–18‰), hvilket skyldes at vurderingerne er steget. Kommunerne får dermed omtrent samme indtægt som før reformen, blot med lavere promiller ganget på højere vurderinger.

Ejendomsværdiskat – satser og grænse i 2025 

Ejendomsværdiskatten er den skat til staten, du betaler af værdien af din ejendom (grund + bygning). Satsen er ens i hele landet og reguleres af ejendomsværdiskatteloven. Fra 2024 er satserne sat ned som led i boligskattereformen, hvilket giver de fleste boligejere en skattelettelse.

Sats: Ejendomsværdiskatten er pr. 2025 på ca. 0,55% af ejendomsværdien op til en vis grænse (progressionsgrænsen) og ca. 1,4% af værdien derover. Denne progressionsgrænse er hævet markant under den nye ordning, så den nu ligger omkring 9,2 mio. kr. for din boligs samlede værdi. Det vil sige, at kun meget værdifulde ejendomme betaler den højere sats på 1,4% af den værdi, der overstiger grænsen. Alle øvrige betaler 0,55% af værdien op til grænsen.

20% vurderingsfradrag: Ligesom med grundskylden får du også her et fradrag – man betaler kun ejendomsværdiskat af 80% af ejendomsværdien. Dette generelle nedslag på 20% blev indført for at sikre skattelettelser til boligejerne i den nye ordning. Så hvis din bolig fx er vurderet til 5 mio. kr., beregnes skatten af 4 mio. kr. (80% af værdien).

Med den 20%-reduktion og de lavere satser betaler langt de fleste mindre i ejendomsværdiskat end de ville have gjort før. De fleste boligejere fik en skattelettelse i 2024, fordi skattesatserne blev sat ned, som Skatteministeriet beskriver det. Kun i områder, hvor vurderingerne steg ekstraordinært meget, ville skatten have oversteget det gamle niveau – og her træder en skatterabat til (det vender vi tilbage til).

Eksempel: Din ejendomsværdi (grund + hus) er 5.000.000 kr. Beskatningsgrundlaget er 80% af dette, dvs. 4.000.000 kr. Ejendomsværdiskatten beregnes til 0,55% af 4.000.000 kr. = 22.000 kr. om året (da 5 mio. kr. er under progressionsgrænsen). Havde din bolig en værdi på 12 mio. kr., betales 0,55% af de første ~9,2 mio. kr. og 1,4% af de resterende ~2,8 mio. kr., hvilket samlet bliver omkring 51.000 kr. årligt.

Nedslag og særlige regler: Hvis du har ejet din bolig i mange år, kan du have glæde af et særligt nedslag i ejendomsværdiskatten. Ejendomsværdiskatten for ejerboliger købt før 1. juli 1998 nedsættes nemlig med 2 promille (0,2%) af ejendomsværdien. Dette nedslag blev indført for at beskytte boligejere, der havde købt før en tidligere skattereform, og det gælder stadig. Nedslaget bortfalder ved ejerskifte – dvs. hvis du overtager en bolig i dag, følger det gamle nedslag ikke med. Udover dette generelle 1998-nedslag er der ingen fast lavere sats i ejendomsværdiskatten specifikt for pensionister eller lavindkomstgrupper; skatten beregnes ens for alle ejere ud fra ejendomsværdien.

Boligskattereformen fra 2024 – sådan fungerer den i 2025 

Den 1. januar 2024 trådte den længe planlagte boligskattereform i kraft. Kort fortalt indebar reformen, at man fik nye ejendomsvurderinger som grundlag og samtidig justerede skattesatserne, så de fleste skulle ende med at betale det samme eller mindre i boligskat end før. Her er hovedelementerne i reformen og hvordan de påvirker dig i 2025:

Nye vurderinger: Efter over 10 år uden nye offentlige ejendomsvurderinger har Vurderingsstyrelsen nu udsendt nye vurderinger til stort set alle boligejere. Disse nye vurderinger danner grundlag for boligskatten fra 2024 og frem. For ejerboliger gælder vurderingerne fra januar 2021 (men først opkrævet fra 2024 på grund af den politiske aftale). De fleste boligejere modtog en 2020-vurdering (med vurdering pr. 1. januar 2020) som første led i de nye vurderinger, og derefter følger vurderinger for 2022, 2024 osv.

Lavere skattesatser: Som nævnt ovenfor blev satserne for både grundskyld og ejendomsværdiskat sat ned ved reformen. Det betyder, at boligskatteprocenterne i 2024/2025 er lavere end de var før, hvilket i sig selv giver en skattelettelse til alle boligejere. Samtidig indførtes det generelle 20% fradrag i grundlagene, som yderligere sænker skatten for alle medejere.

Skatterabat (beskyttelse mod stigning): For de boligejere, hvor de nye vurderinger trods lavere satser alligevel ville have givet en højere skat end med det gamle system, er der automatisk indført en skatterabat. Staten har simpelthen beregnet, hvad du skulle have betalt i 2024, hvis de gamle (højere) satser og gamle vurderinger var fortsat, og sammenlignet det med, hvad du skal betale under de nye regler. Hvis din boligskat efter 2024-reglerne er højere end efter de gamle regler, får du en rabat svarende til forskellen. Dermed stiger din boligskat ikke i kroner og øre – du betaler omtrent det samme som før reformen, hvis reformen ellers ville have givet dig en stigning. Denne skatterabat er personlig og følger dig som ejer: Den fremgår af din årsopgørelse (under "Rabat, fordi du ejede ejendommen før 1/1 2024"). Har ejendommen flere ejere, er rabatten fordelt mellem jer efter ejerandel. Rabatten bevares så længe du ejer boligen; ved salg bortfalder den for den nye ejer (som til gengæld har købt til en pris, hvor den nye skat allerede er indregnet). Skatterabatten sikrer altså, at ingen eksisterende boligejere får skattestigninger pga. omlægningen.

Betaling via forskudsskat: Fra 2024 er opkrævningen af boligskatten integreret i Skattestyrelsens system. Det betyder, at din forskudsopgørelse for 2025 indeholder din forventede boligskat (både grundskyld og ejendomsværdiskat) for hele året. Beløbet er fordelt over årets måneder, så du betaler løbende via din skat (typisk gennem din trækprocent). Det er vigtigt at tjekke forskudsopgørelsen, hvis du fx har købt eller solgt bolig, så den bliver rettet til og du betaler korrekt fra starten. På årsopgørelsen for 2024 kan du for første gang se en samlet oversigt over, hvad du har betalt i ejendomsværdiskat og grundskyld i årets løb.

Kort sagt: Boligskattereformen betyder, at vi nu har mere retvisende vurderinger og mere gennemsigtige skatter. De fleste oplever lavere eller uændret boligskat, mens et mindretal har fået en personlig rabat, så også deres betaling holdes nede.

Ændringer i grundskyld på kommunalt niveau 

Som nævnt ovenfor har kommunerne generelt sænket deres grundskyldspromiller i 2025 som følge af de nye (højere) vurderinger. Nogle kommuner, der tidligere lå på den maksimale sats (før reformen lå loftet omkring 30‐34‰ for beboelse), er nu nede i encifrede promiller. Det kommunale spænd er stort: Bykommuner med høje grundværdier kan nøjes med lave promiller, mens landkommuner med lavere grundpriser har højere promiller for at få samme provenu.

I København er grundskylden i 2025 som nævnt ca. 5,1 promille. Til sammenligning lå København før reformen tæt på loftet (omkring 30‰). Det vil sige, at selvom promillen er fem-seks gange lavere nu, betaler københavnerne omtrent det samme i kroner, fordi grundværdierne er steget tilsvarende.

I den modsatte ende ligger kommuner som Varde med 17,7‰ og Lolland med 17,4‰. Disse kommuner har relativt lave grundværdier, så en højere promille er nødvendig for at opretholde skatteindtægten. Bemærk, at selv 17‰ er lavere end tidligere års maksimalsatser – igen fordi vurderingerne er steget.

Flere velhavende kommuner omkring hovedstaden har meget lave promiller: Frederiksberg (3,10‰) og Gentofte (5,10‰) topper listen over landets laveste. Her er grundværdierne blandt de højeste, så skatten kan opkræves med en minimal promille.

Kommunerne kan fremover justere promillen, hvis fx boligpriserne ændrer sig meget eller der er lokalpolitiske beslutninger om skatten. Som boligejer er det derfor en god idé at følge med i din kommunes budgetaftaler – men under alle omstændigheder vil stigninger i grundskylden fremover være moderate, da systemet med nye vurderinger og lavere promiller er indrettet til at undgå voldsomme hop i skat.

Skatterabat, indefrysning og særlige lån for boligejere 

Udover den generelle skatterabat for alle eksisterende ejere pr. 2024 (beskrevet ovenfor), findes der andre ordninger, der kan hjælpe boligejere – især pensionister og personer med lav indkomst – med at håndtere boligskatten:

Skatterabat (2024-reformen): Som gennemgået får du automatisk en skatterabat, hvis dine nye boligskatter overstiger det, du ville have betalt under de gamle regler. Du behøver ikke selv gøre noget for at få rabatten; den beregnes af Vurderingsstyrelsen og fremgår af din årsopgørelse. Rabatten gives kun til dem, der ejede boligen før 2024. Køber du en bolig efter 1/1 2024, er skatten allerede sat ned til det nye niveau (så du får ikke rabat, men starter til gengæld på en lavere sats fra dag ét).

Indefrysningsordning for skattestigninger: Skatterabatten sørger for at 2024-omlægningen ikke gav dig en stigning. Men hvad nu hvis din skat stiger i fremtiden? Her er der indført en indefrysningsordning, som betyder at eventuelle fremtidige stigninger i boligskatten kan indefryses som et lån. Allerede fra 2018 til 2023 havde man en midlertidig indefrysning af stigninger, og pr. 2024 er der fortsat mulighed for at låne til at betale en skattestigning, hvis den skulle opstå. Det kaldes nu et "indefrysningslån" – i praksis udsætter du betalingen af stigningen, indtil du sælger boligen eller ønsker at indfri lånet. Dette sker automatisk for visse stigninger, men du kan også frivilligt vælge at indfri lånet når som helst. For 2024 var det dog kun få, der overhovedet havde en stigning takket være rabatordningen.

Pensionistlån (grundskyld): Pensionister har allerede før reformen haft mulighed for at få ejendomsskatten indefrosset. Denne ordning eksisterer stadig. Hvis du er pensionist (eller efterlønsmodtager over en vis alder) og opfylder betingelserne, kan du søge om et pensionistlån til betaling af grundskylden. Det vil sige, at kommunen (nu Skattestyrelsen) betaler din grundskyld, og du får et rentetilskudt lån, som først skal indfries, når boligen sælges eller arves videre. Dette kan være en hjælp for ældre boligejere med lave indkomster, der har svært ved at finde pengene til den løbende grundskyld. Bemærk at lånet kun dækker kommunal ejendomsskat (grundskyld) – ejendomsværdiskatten til staten kan som udgangspunkt ikke indefryses via denne ordning. Pensionistlånet skal typisk søges via kommunen eller borger.dk, og der er nogle betingelser (fx at man har folkepension eller lignende). Ordningen betyder i praksis, at mange pensionister kan blive boende i deres hjem uden at skulle bekymre sig om stigende grundskatter.

Andre lempelser: Som nævnt under ejendomsværdiskatten er der et særligt nedslag på 2‰ for boliger købt før midt 1998 – denne regel gavner ofte ældre boligejere, da det typisk er dem, der har ejet siden før 1998. Udover dette er der ikke specifikke ekstra rabatter i selve skatteberegningen målrettet lavindkomstgrupper. Reformen er dog samlet set skruet sådan sammen, at ingen nu betaler mere end de kan evne ift. tidligere, og at stigninger holdes i ro. Hvis indkomsten er meget lav, kan man desuden have mulighed for boligydelse eller andre tilskud via sociale ordninger, men det er uden for selve skattesystemet.

Nye ejendomsvurderinger – status i 2025 og konsekvenser 

Indførelsen af de nye ejendomsvurderinger er en afgørende del af det nye system. Efter mange års pause er vurderingerne igen blevet opdateret, så de afspejler de faktiske markedsværdier bedre. Status pr. april 2025 er, at Vurderingsstyrelsen har udsendt over 1,5 millioner nye vurderinger ud af ca. 1,76 millioner ejendomme, der skal vurderes. Det betyder, at langt de fleste boligejere nu har modtaget deres nye vurdering (typisk benævnt "2020-vurderingen" som første skridt). Der resterer dog stadig en portion ejendomme, som afventer at få deres endelige vurdering – disse forventes at få den snarest, så alle har en opdateret vurdering som grundlag. For de boligejere, der endnu ikke har modtaget en endelig vurdering, bruger man i mellemtiden en foreløbig vurdering for at beregne skatten.

Eksempelvis beregnes boligskatten for 2025 på baggrund af en foreløbig 2024-vurdering, som igen bygger på den foreløbige 2022-vurdering justeret efter den generelle prisudvikling 2022–2024. På Vurderingsportalen kan du se din foreløbige 2024-vurdering. Rent praktisk betyder det, at selv hvis du ikke har fået det fysiske vurderingsbrev endnu, betaler du den korrekte (justerede) skat.

Når din endelige vurdering foreligger, vil systemet automatisk regulere, hvis der er forskelle – og du kan naturligvis klage over vurderingen, hvis du mener den er forkert. Indtil videre er det under 1% der har klaget (ca. 0,36% af de nye vurderinger er påklaget pr. marts 2025), hvilket tyder på at de fleste finder vurderingerne rimelige.

Tilbagebetaling for 2011–2020: En vigtig konsekvens af de nye vurderinger er opgøret med fortidens fejl. Fordi de offentlige vurderinger var suspenderet fra 2011 til 2020, brugte man gamle tal, som i mange tilfælde var forkerte. Staten har lovet, at hvis du i den periode har betalt for meget i ejendomsskat pga. en for høj vurdering, så får du pengene tilbage – med renter.

Omvendt skal boligejere, der eventuelt har betalt for lidt, ikke efterbetale forskellen. Denne tilbagebetalingsordning er allerede i gang: Der er samlet set tilbagebetalt cirka 7,55 milliarder kroner til boligejerne på landsplan indtil april 2025.

Det vidner om, at en stor del af boligejerne havde betalt for meget under det gamle system, og nu får den fejl rettet op med et kontant beløb. Pengene udbetales eller modregnes automatisk til de berørte boligejere, efterhånden som deres nye vurdering bliver udsendt og sammenlignet med den gamle. Hvis du er en af dem, der skal have penge tilbage, vil du modtage besked om det (og pengene indsættes typisk på NemKonto). Har du omvendt betalt for lidt tidligere, sker der ingen opkrævning – dit fremtidige skatteniveau justeres blot op til det korrekte, men uden tilbagevirkende kraft.

Har du solgt din bolig i mellemtiden (fx solgt efter 2011 men før tilbagebetaling kom), vil tilbagebetalingen for den periode typisk tilfalde den, der ejede boligen i de år – der er særskilte opgørelser for dette på Vurderingsportalen. Det vigtigste er: Ingen boligejere bliver økonomisk straffet for tidligere vurderingsfejl. Har du betalt for meget, får du en check; har du betalt for lidt, slipper du for en efterregning.

Køberrådgivning

Få køberrådgivning hos Bomae

Udfyld kontaktformularen, så vi kan tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med køb og finansiering af din bolig.

    Du kan læse mere om, hvordan Bomae behandler dine personoplysninger i vores privatlivspolitik.

    Eller ring på 70 40 03 36, mandag til søndag 9:00-20:00

    Ofte stillede spørgsmål

    Tlf. 72 600 400
    Mandag til fredag 9:00-20:00
    [email protected]
    Mandag til fredag 9:00-20:00

    Hvis du ejede din bolig pr. 1. januar 2024, og de nye regler ellers ville have hævet din skat, så har du automatisk fået en rabat. Du kan se den på din årsopgørelse for 2024 under ejendomsoplysninger – her vil en linje "Rabat" fremgå med et beløb, hvis du har rabat. Ingen rabat-linje betyder, at reformen ikke medførte stigning for dig (din skat er sandsynligvis alligevel faldet lidt pga. de lavere satser).

    Generelt: stiger din vurdering, stiger din skat, og falder vurderingen, falder skatten – men altid inden for rimelige grænser. For det første beskattes kun 80% af værdien, for det andet kan kommunerne regulere promillerne, og for det tredje kan du få indefrosset stigninger som lån. Skattesystemet er indrettet til at være robust over for udsving, så du ikke pludselig får en kæmpe skatteregning. Du skal dog være opmærksom, hvis du laver ændringer på ejendommen (tilbygning, ændret zonestatus el.lign.), da det kan påvirke vurderingen og dermed skatten.

    Næsten. Langt de fleste boliger har fået nye vurderinger. Vurderingsstyrelsen mangler pr. 2025 at færdigvurdere under 15% af ejendommene. Indtil da bruger man foreløbige vurderinger, så alle betaler korrekte skatter løbende. De nye vurderinger har allerede dannet grundlag for boligskatten siden 2024, uanset om du personligt har modtaget vurderingsbrevet eller ej. Systemet retter til med tilbagevirkende kraft (inkl. renter), hvis den foreløbige vurdering har afveget fra den endelige.

    "Udskudt ejendomsskat" dækker over de boligskattelån du evt. har optaget. Det kan fx være det automatiske indefrysningslån for skattestigninger eller et pensionistlån. På årsopgørelsen 2024 vil eventuelle lån fremgå samlet. Du kan se detaljer om lånene ved at logge ind på TastSelv og tjekke menuen for boligskattelån. Hvis du ønsker, kan du til enhver tid betale lånet ud (helt eller delvist); ellers løber det videre, indtil boligen overdrages, hvor det så skal indfries.

    Et flertal af boligejerne ser ud til at have betalt for meget i årene 2011–2020. Det viser sig ved, at staten indtil nu har måttet tilbagebetale ca. 7,55 mia. kr. i for meget betalt skat. Alle de boligejere, der havde en for høj gammel vurdering, har fået eller får deres overskydende skat retur med renter. Omvendt var der også nogle boliger, der var vurderet for lavt tidligere – de ejere betalte for lidt dengang, men de slipper for at betale det manglende beløb. Deres skat er blot blevet korrekt fremadrettet fra 2021/2024.

    Kort sagt: Ingen skal betale efter, og mange har fået penge tilbage. Med boligskattereformen og de nye vurderinger er systemet mere gennemskueligt og retfærdigt. Du kan som boligejer føle dig tryg ved, at du betaler den korrekte skat af din bolig – hverken mere eller mindre. Har du spørgsmål til din konkrete skat, kan du altid tjekke detaljerne på din årsopgørelse eller kontakte Vurderingsstyrelsen/Skattestyrelsen for at få klarhed. God fornøjelse med boligen og den lidt lettere boligskat i 2025!