Hvad bestemmer, hvor meget du kan låne? De 5 nøglefaktorer
Din låneevne til et boligkøb afhænger af en række personlige økonomiske faktorer, som pengeinstituttet vurderer nøje. Disse faktorer giver et samlet billede af din økonomiske robusthed og evne til at betale et lån tilbage.
Her gennemgår vi de fem vigtigste faktorer, der afgør, hvor meget du kan købe bolig for:
1. Din indkomst og økonomi
Din stabile indkomst er fundamentet for, hvor meget du kan låne. Banken ser på din samlede husstandsindkomst fra løn, pension, og eventuelt overskud fra selvstændig virksomhed. De vil vurdere, om din indkomst er stabil og tilstrækkelig til at dække de månedlige boligudgifter samt give dig et fornuftigt rådighedsbeløb.
Det er en fordel at have en fast ansættelse og en historik med stabil indkomst. Brug gerne MitID til at hente dine lønsedler og årsopgørelser, når du snakker med din rådgiver, da det gør processen hurtigere og mere smidig.
2. Din opsparing og udbetaling
Du skal som minimum have en udbetaling på 5% af boligens købspris. Ifølge lovgivningen skal alle boligkøbere selv finansiere mindst 5% af købsprisen med egne midler, uanset hvor solid din øvrige økonomi er. Jo større udbetaling du kan lægge, jo mindre skal du låne, hvilket typisk resulterer i lavere månedlige ydelser og bedre lånevilkår. En større opsparing viser også banken, at du er i stand til at planlægge din økonomi.
Eksempel: Ved et boligkøb til 2.000.000 kr. skal du selv lægge mindst 100.000 kr.
3. Dit rådighedsbeløb
Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har til rådighed hver måned til forbrug, når alle faste udgifter – såsom skat, forsikringer, transport og lån – er betalt. Pengeinstituttet vurderer dit rådighedsbeløb for at sikre, at du har nok penge til mad, tøj, fornøjelser og uforudsete udgifter, selv efter boligudgifterne er betalt. Der findes tommelfingerregler for, hvor stort et rådighedsbeløb du bør have:
- Enlige: Ca. 6.500-7.000 kr. pr. måned
- Par uden børn: Ca. 11.000-11.500 kr. pr. måned
- Par med børn: Yderligere ca. 2.500-3.000 kr. pr. barn pr. måned
Disse tal er vejledende og kan variere afhængigt af din livssituation og bankens interne retningslinjer. Jo højere dit rådighedsbeløb er, desto større sikkerhed ser banken i din økonomi.
4. Din gældsfaktor
Gældsfaktoren er forholdet mellem din samlede gæld (inklusive det nye boliglån) og din årlige bruttoindkomst. Bankerne bruger gældsfaktoren som et vigtigt pejlemærke for at vurdere din evne til at håndtere gæld.
For eksempel: Hvis din husstands årlige bruttoindkomst er 600.000 kr., og din samlede gæld maksimalt må være fire gange indkomsten, kan du samlet set have en gæld på op til 2.400.000 kr.
En tommelfingerregel siger, at din gældsfaktor normalt ikke må overstige 4. Det betyder, at din samlede gæld (boliglån, realkreditlån, billån, studiegæld, forbrugslån mv.) maksimalt må være fire gange din årlige bruttoindkomst. Dog kan der laves undtagelser ved f.eks. særligt solid økonomi eller høj opsparing. Banken vil også vurdere din økonomi ud fra et stress-test scenarie, hvor renten er væsentligt højere, for at sikre, at du kan bære lånet selv i dårlige tider.
5. Faste udgifter og eventuel anden gæld
Eksisterende faste udgifter og anden gæld reducerer dit rådighedsbeløb og dermed din låneevne. Banken vil inkludere alle dine faste månedlige udgifter i deres budgetberegning – det kan være forsikringer, abonnementer, transportudgifter, faste indkøb, og ikke mindst eksisterende gæld som billån, studiegæld eller forbrugslån. Jo lavere dine eksisterende faste udgifter og gæld er, desto mere har du at købe bolig for. Overvej at nedbetale dyr gæld eller skære ned på unødvendige abonnementer, inden du ansøger om et boliglån.
